Yahoo!

U G E N S  U D P L U K 
d. 16. september 1999
Nye websteder | Svenske udpluk | Norske udpluk | Internationale udpluk
Bølgerne går højt, når man surfer på nettet, og der kan være langt imellem perlerne. Hver uge udvælger vi steder, vi synes er værd at besøge, og her er denne uges udpluk af det sjove, det særprægede og det suveræne. God fornøjelse!

Du må gerne indsende forslag til næste udgave af Ugens udpluk, eller give os dine synspunkter og kommentarer. For den travle har vi også en kort oversigt.



Bryllupstraditioner!
Romantikken er over os her i sen-90'erne, og ikke overraskende er også den danske del af nettet godt repræsenteret hvad angår bryllups-websteder. Kommercielle foretagender som Lilly og Vort Bryllup står i kø for at give os gode råd om bryllupsplanlægning og påklædning. Spørgsmålet er imidlertid om ikke alle de mange (lykkeligt glemte?) bryllupsskikke og traditioner, som tilsammen skaber drømmen om det perfekte bryllup, kan blive kilde til ekstra stress? Går man først igang med det omfattende regelsæt, er der ihvertfald for både brud, brudegom, familie og øvrige gæster nok at holde styr på. Her er et par historier om folk, som valgte at bryde traditions-tyranniet.

Originalt frieri?..........via nettet, naturligvis. Glem alt om håbløst forældede ritualer som "ned på knæ" og røde roser. Næ, er du ligeså 90'er moderne og modig som cyber-romantikeren Kenny, sender du dit frieri over nettet. Historien om Rie og Kenny vidner om, at uforpligtende sociale online-relationer, rent faktisk kan få konsekvenser i den virkelige, fysiske verden. I deres tilfælde blev en takkemail udgangspunktet for et ICQ forhold, som udviklede sig til............tja, er du interesseret, kan du jo læse Rie's svar.

Axel & Eigil Axgil fik for alvor rykket ved bryllupskonventionerne, da de i 1989 som det første homoseksuelle par i verden, indgik registreret partnerskab. På dette informationsrige websted kan man læse alt om deres livslange kamp for accept samt få et mindre flatterende indblik i tidligere tiders dansk samfundsmoral. Vidste du f.eks, at der mellem 1929-69 blev kastreret 1012 mænd i Danmark som følge af homoseksualitet, og at det i en retssag fra 50'erne ligefrem blev anbefalet at behandle bøsser med rottegift?

Skulle det kedelige ske, at du og din tilkommende allerede dagen efter jeres bryllup må erkende, at giftemål mellem jer to var en fejltagelse, er det godt at kende til Familieadvokatens online lovsamlinger. I Ægteskabsloven oplyses det nemlig, at et ægteskab faktisk kan omstødes, hvis en af ægtefællerne ved ægteskabets indgåelse "befandt sig i en tilstand, som udelukkede evnen til at handle fornuftsmæssigt." Med andre ord - det er kun manglen på fantasi (og alkohol...), som her sætter grænsen.



 Kort oversigt over ugens udpluk:


Tidligere ugers udpluk

10. september 3. september 23. august 16. august 6. august 29. juli 22. juli


Ugens udpluk hos Yahoo! i andre lande
Frankrig | Italien | Norge | Spanien | Sverige | Tyskland | UK/ Irland

Yahoo! | Australien/New Zealand | Japan * | Canada | Korea * | Kinesisk * | Spansk

* kræver at din browser støtter disse skriftsprog. Klik her for at få en forklaring på engelsk:
koreansk | japansk | kinesisk


[Yahoo! Logo] Yahoo! er varemærke for Yahoo! Inc. Copyright © 1994 - 1998.
Copyright © 1999 Yahoo! Alle rettigheder forbeholdes.