Planlægning !

 

 

På denne side vil vi løbende fortælle om hvor langt vi nået med at planlægge vores bryllup.  

d. 24 juli 99 Det første spørgsmål som vi skulle have opklaret, var hvornår kirkeklokkerne skulle ringe for os. Kenny så helts at det skulle være så hurtig som muligt. Han gik med en drøm om at kunne bære mig over dørtrinet, samtidligt med at jeg skulle flytte ind hos ham. En meget romantisk tanke, men et bryllup kræver lidt penge..........så hvis vi ikke skulle røve en bank, var det lidt svært at opfulde den drøm. Vi blev dog enig om, efter en del snak, at dato´en skal være lørdag d. 28 oktober 2000. Det er den dag, hvor jeg skrev i Kenny´s gæstebog i 1998. Noget der kunne har været sjov var at blive gift, på 1 år´s dagen. Men da vi ikke kan nå, at arrangerer det, har vi bestemt os for at lade os ringforlove den dag.
Det kommer til at foregå uden fest. Eller en meget lille fest, med kun 2 deltager. :-)
Jeg formoder alle kan regne ud hvem det er.

d. 25 juli 99 Indtil nu, regner vi med at det er en præst ved navn Annette Hedensted som skal smede os sammen, men vi har først mulighed for at snakke med hende på Torsdag d. 29 juli 99. Så det kan jo ikke siges med 100% sikkerhed. Men det skal der nok komme noget nærmere om, når vi ved det.

d.28 juli 99 Kenny har i Nyhedsgrupper, søgt efter et band, eller musikere, der kan spille til vores fest. Indtil videre har vi dog kun fået en henvendelse. Hvis I har et godt forslag, er I meget velkommen til at give os besked.  :-))

d. 29 juli 99 Nu kan man da sige at vi ved noget, og det er at præsten har ferie til på Mandag, men mon ikke det går, da der efter sigende skulle komme en Torsdag også i næste uge.  :-)  Hvad er der sker med præsten og kirken, kan I komme til at læse under "Kirken"  Der er også begyndt at komme forskellige tilbud ind fra Kroer og Hoteller. Hvad vi vælger ved vi ikke endnu. men selvfølgelig vil der komme foto og beskrivelse af stedet under siden som hedder "Feststedet"  Vi er dog næsten sikker på, hvor vores bryllupsnat skal være henne..........men men men, DET ER TOP SECRET  *G*

d. 2 august 99  Rie er begyndt at kikke på brudekjole, ringe og kage. Selvfølgelig har hun ikke bestemt sig endnu. Det er jo også noget der skal gøres sammen med hendes mor og veninde. Heldigvis må jeg ikke se hende i Brudekjolen før bryllupet. Det er jo tradition, og nu ved jeg endda hvordan den er opstået. Forstil dig, du er med ude og kikke på brudekjole sammen med din tilkommende. Det er noget med at sidde på en stol i en større mængde butikker, i flere dage. og ikke nok med det, men hver gang hun skal skifte, går hun ind i et lille rum. hvor er så det sjove henne ??? God tradition at man ikke må se hende i udstyret før bryllupet. Jeg skal selvfølgelig også finde noget tøj at have på. Men det finder jeg jo nok. om ikke andet, så har jeg noget at lave d. 27/10-2000 :-) Uden at vide det, vil jeg tro at mænd ikke spekulerer så meget på det med tøj som piger gør. Faktisk er jeg sikker på, at jeg ville sige ja, til hende, om hun så stod nøgen i kirken.

d. 5 august 99  Rie har nu endeligt fået fat på præsten. Læs om hvad hun sagde under "Kirken"

d. 7 august 99 Hjælp Kenny, har glemt noget vigtig at spørge mig............ Hvilket navn vil jeg have ???
Beck eller Hyrland ?  Jeg synes nu at det var et dumt spørgsmål :-)
Den samme dag, hvor Kenny friede til mig, sad jeg og skrev

Anne-Marie Hyrland
på et stykke papir............
Jo helt klart vælge jeg at få min kommende mands navn, kunne slet ikke forstille mig noget andet.

d. 21 august 99 Vi havde jo søgt i gennem Nyhedsgrupper, efter nogle der ville spille til vores bryllup. Vi fik en del henvendelse, men det var nu ikke så svært at vælge de rigtige. Vi var begge meget enig om at det skulle være Morten og Lasse. Læs mere om det i "Feststedet"  

d. 28 september 99 Vi havde hentet tilbud ind på 8 forskellige restauranter, hvor vi godt kunne tænke os at holde vores bryllup. Vi kom dog ikke rundt til dem alle.......faktisk var vi kun inde på Knapp, og så var det afgjort *G* Læs mere om stedet hvor vores bryllup skal stå på siden "Feststedet"   

d. 9 oktorber 99 I denne weekend var jeg oppe ved Kenny. Vi var en tur inde på Strøg Centret i Ikast. Midt i det hele kom vi i tanke om at der faktisk kun er 19 dage til vi skal forloves. Heldigvis har de 2 guldsmede i Centret. *G* Den ene af dem, havde lige de ringe vi skulle bruge til formålet. Så dem bestilte vi. Der går godt en uge før de har dem hjemme, der skal de så prøves, plus at de skal indgraveres. 

d.16 oktober 99 I dag har vi så hentet vores ringe. Vi kan jo desværre ikke fremvise dem på. da det jo først sker d. 28/10-99. Men I skal da ikke snydes helt for at se dem. så her er et foto af dem :-)

d. 24 oktober 99 Vi har i dag bestilt et bord ned på restaurant Knapp, hvor vi skal fejre vores forlovelse. Vi spurgte om de havde et ugenert bord, da vi ville medbringe en 3. person med et lille videokamera........og det var selvfølgelig ingen problem for dem.  

d. 27 oktober 99 Vi ringede til restaurant Knapp og indviede dem i, hvad der skulle foregå ved vores forlovelse. Igen fik vi et meget positiv svar fra dem. De havde ikke noget imod at være med i vores spot til Pernille´s Univers. De skal nemlig komme ind og overrække vores ringe under vores middag.  

d. 28 oktober 99 VI ER BLEVET FORLOVET  :-)  Se mere under "Forlovelsen"

d. 15 december 99 Nu er dagen endeligt kommet, som Kenny og jeg længe har længtes efter. Kenny har fået et job i Aabenraa. Han skal starte på noget som hedder Det Grafiske Hus Trykkergaarden, hvor han skal være IT-ansvarligt. Han skal tiltræder stillingen d. 3 januar 2000........så nu får vi tralvt. :-)

d. 22 december 99 Kenny er kommet med det første flyttelæs. Hjælp.......hvor skal jeg være henne. Jeg har jo kun en lille lejlighed på ca 60 m2, og Kenny kommer fra et hus. Nå-men aldrig har jeg fået så mange julepakker, som jeg får denne jul. Desuden har han også taget Lina ( Kenny´s datter ) og 2 katte med, så jeg ville ønske at der var noget mere plads tilrådighed.

d. 3 januar 00 Kenny´s første arbejdsdag her i Aabenraa.

d. 21 januar 00 Vi har sagt ja til at leje et hus, som ligger i Aabenraa centrum. Huset er på 185 m2, så mon ikke vi får plads nok ? Vi kan flytte ind d. 1 april 2000, og det er IKKE en aprilsnart. *G*

d. 1 april 00. Endeligt er dagen kommet, hvor vi kan flytte i vores rigtig fælles hjem. Vores flyttemænd ankom kl  9.00 og inden vi fik os set om var vi flyttet. Det gik meget hurtigt, selvom vi både skulle flytte fra min adresse på Rugkobbel, et sted i Hjordkær, hvor Kenny havde lejet til sine ting + min mor´s kolonihave og hendes kælder. Selve flytningen gik hurtig......men at komme på plads i vores nye hjem, snakker vi ikke om. Jeg vil kun sige, at vi stadigvæk mangler nogle ting at få i orden, selvom vi nu har boet på Klinkbjerg i snart 4 måneder.  *G*  Der vil senere komme en side "Vores fælles hjem" hvor vi vil vise jer hvordan vi bor.
 
d. 11 juli 00. Vi har i dag været ude og snakke med en fotograf, som skal tage vores bryllupsbilleder. Vi har valgt BW Foto som har til huse i Rødekro. Egenligt har vi en anden i tankerne, men da han flytter til Caribien 1. oktober, er det lidt svært. :-(  Men BW-foto skal nu nok klare at tage de billeder af os til UG. Vi har valgt at lade os fotografere inden brylluppet, for at det ikke skal blive så stresset. Ja vi ved godt, at brudgommen ikke må se bruden.........men så må man heller ikke har boet sammen og delt seng. Nej, vi vil heller kunne nyde vores dag uden alt for meget stress og være sammen med vores gæster, så meget som muligt. Desuden kan det hjælpe Kenny, at han ser bruden inden, i fald han skulle besvime.  *G*
Vi har i de sidste par dage, været optaget med at prøve på at lave vores monogram "K R" K for Kenny og R for Rie. Indtil videre ser resultatet sådan ud.
 

d. 12 juli 00. Gæstelisten er ved at være på plads. Så snart vi er klar med invitationerne, vil de blive sendt ud til de udvalgte.

 
d. 18 juli 00. Dagen før min fødselsdag, har jeg fået den bedste gave jeg kunne tænke mig, nemlig BRUDEKJOLEN. Jeg var sammen med min bedste veninde og min mor ude for at prøve brudekjoler. Pyha, det er nu hårdt at skulle vælge den helt rigtig....og dog......for når man kommer i kjolen, så ved man bare at det er lige den, man skal have og ingen anden. Den kjole som jeg har valgt, var den 2. jeg prøvede på og allerede på det tidspunkt var jeg forelsket i den.......men man skal jo lige prøve de andre også. Der var ikke noget at gøre, det skulle bare være den kjole. Prøvede den igen, og fandt langt om længe også ud af, hvorfor et slør der passer bedst til........hulk og så skal det ende med at rives istykke.  *S* Nej hvor er det svært at tage kjolen af igen, det bliver godt nok nogle lange 3 måneder, inden jeg igen kan tage den på.  "SUK"
Vi har godt nok planlagt at vi ville fotograferes inden vi skulle i kirke, men det skal vi have lavet om. *G* Da jeg stod der i prøverummet i min drømmekjole, blev jeg klar over at jeg ikke vil undvære det blik fra Kenny, når jeg træder ind i kirken, i en kjole som han ikke aner hvordan den ser ud. Så derfor kære Kenny, er det farvel til huset på Klinkbjerg fredag aften, men bare roligt vi mødes oppe foran alteret næste dag kl 15.
Ellers er vi blevet færdig med at lave vores invitationer. Nu skal de bare trykkes inden de bliver sendt ud til folk. Vi regner med at de er klar omkring 1. august.
 

d. 31 juli 00. I dag har vi afsendt invitationer ud til dem vi gerne vil se til vores bryllup. De skulle gerne være ude ved folk i morgen med posten.

Vores monogram, som man kan se længere oppe ( se under d. 11 juli 00, har vi alligevel valg ikke at bruge. Det passede slet ikke til de invitationer som vi har lavet. Hvordan de ser ud, vil I snart få mulighed for at se her.

d. 6 August 00. Så er der mulighed for at se invitationen. Tryk på dette link !

Vi har udvidet med en extra planlægning side. Da siderne ellers bliver for tunge.