Jeg synes det er på tide, at vores trofaste læser hører historien om hvordan vi fik vores fælles hjem.

Kenny boede jo i Ikast og jeg i Aabenraa, men det ved de fleste allerede. Kenny og jeg snakkede meget om at jeg skulle flytte til Ikast. Han boede jo i et hus og havde derved god plads til mig. Samtidigt med havde han jo en god fast stilling som afdelingsleder på Tytex. Ja....jeg skulle jo nok finde på et eller andet, enten ved at fortsætte min uddannelse i Herning, eller ved at finde et job på et plejehjem.

Jeg tror jeg lovede lidt for meget, egentligt var jeg slet ikke så meget for at flytte fra Aabenraa, men ville nok ikke indrømme det overfor mig selv. Jeg har da boet i Århus og Esbjerg, men har aldrig følt mig hjemme, har hele tiden savnet Aabenraa og især mine venner og familie.

Min meget gode ven, kom mig til hjælp. Han kender mig bedre end nogen anden. En aften sad vi og snakkede sammen alle tre, og han fortalte Kenny, hvordan jeg havde det, da jeg ikke boede i Aabenraa. Jeg tror jeg havde glemt de følelser, men jeg blev også klar over, at jeg aldrig ville finde mig tilrette i Ikast.
Kenny var forstående, han har ikke noget der holdt på ham i midtjylland. Han kommer jo fra sjælland, hvor hans familier også bor. Jo der var nogle venner i Ikast, men de har alle bil, så det skulle ikke være det store problem. Desuden er Kenny opvokset ved vand og skov, noget som han elsker og som ikke findes meget af i midtjylland. Aabenraa har det hele, ligger lige ved vandet og lige meget hvorfor en vej man kommet til Aabenraa på, så ser man skoven. Derved var det besluttet.....Kenny skulle flytte til Aabenraa, men selvfølgelig skulle han også ha´ et job.

Kenny gik i gang med at se sig om efter et job. Allerede ved anden forsøg, lykkes det for ham at få sin drømmestilling. Han blev ansat ved Trykkegaarden i Aabenraa som IT-ansvarlig. Vi var begge meget lykkelig at det var lykkes så hurtig.......men vi fik travlt, da det var ca. 14 dage til hans første arbejdsdag. To dage før juleaften, kom han med det første flyttelæs + hans datter og 2 katte. Ak-ja så er en lejlighed på knap 60 m2 ikke ret stor. Men selvom der ikke var meget plads, så var vi bare glade ved at vi var i gang med vores fælles liv. Efter en del køreture fra Ikast til Aabenraa, kunne Kenny endeligt vinke farvel til Ikast.

Der var godt nok ikke så meget plads oppe på Rugkobbel, men vi havde nu ikke så travlt igen med at søge noget andet at bo i. Jo vi kiggede da meget i avisen, men vi var ikke desperate.  *S*  Dog må lykken har en anden mening med os. For i midten af januar, ringe min gode veninde og fortalte os, at de havde et hus som var ledigt 1 april 2000, som vi sagde ja til.

Huset ligge i Aabenraa Centrum på en vej der hedder Klinkbjerg. Det er fra 1737, så der er selvfølgeligt lavt til loftet og man finder ikke en væg som er lige. Vi har 185 m2 at boltre os på, men når man kigge på alle Kenny´s flyttekasser, som stadigvæk ikke er pakket ud, tænker man på om det nu også er stor nok til os.

Kenny vil gå en tur rundt om og inde i huset med et kamera, så I senere kan se her på siden hvordan vi lever.

 

Da folk bliver ved med at rykke for at se billeder af vores hjem, følte jeg mig nødsaget til at tage videokameraet på skulderen, og tage et skud udefra. Jeg skal selvfølgelig nok lave lidt flere senere. Men her er det første i rækken.

 

Det kan godt være huset ser lidt skæv ud. Jeg tror faktisk folk var ligeglad, da det blev bygget i år 1737. Hvis du har lyst til at kikke ind, så tryk på billede af huset.  Siden der dukker op, er lidt tung, men den er værd at vente på :-)