Rie og hendes mor på vej op af gulvet
Vores Bryllup !
Side 2
Rie skriver med denne
farve.
Kenny skriver med denne farve.
Lørdag
den 28 oktober.
Stod
op klokken 7, og rettede forside på vores hjemmeside i mens jeg drak min kaffe.
Folk skulle jo havde at vide at dagen var den dag vi har planlagt i omkring 1½
år. Det var faktisk meningen at forside selv skulle skifte, klokken 15.00 når
vi stod i kirken, men jeg havde ikke ofret den nødvendige tid på at rette
scriptet, så den kunne gøre det pr. Automatik. Måske gjorde det ikke så
meget, da det kun ville være meget få personer der ville få glæde af det.
En
af de første ting jeg skulle have ordnet, var at skaffe en ny forlover. Valget
fald på min Far, hvilket nok også må anses at være det mest rigtige, når nu
jeg ikke kunne bruge min bedste ven. Heldigvis synes min far om idéen, så jeg
skulle have fat i præsten, så det kunne blive rettet i vores papirer. Alt i
alt, gik det rimeligt smertefrit, selvom præsten ikke kunne få det rettet før
om mandagen.
I
løbet af formiddagen, skulle brudebuketten hentes, og da Lina og Nanette
alligevel skulle en tur i byen, kunne de ved samme lejlighed tage den med. Der
var jo mere end bare en brudebuket. For der var også brystbuketter til mig og
min forlover, plus en extra brudebuket til Rie. Mere om den extra brudebuket
senere J
Jeg
skulle selvfølgelig også til frisøren. Jeg var godt nok blevet klippet
tidligere på ugen, hvor frisøren også fik mit hår til at sidde som jeg gerne
ville have det. Problemet er bare at jeg ikke er specielt god til det med at sætte
hår. Og selvom jeg havde siddet op og sovet i en lille uges tid, for ikke at ødelægge
min frisure, var der alligevel sket noget med den. Muligvis skyldes det at jeg
kom til at gøre det vådt, når jeg gik i bad ! men det er jo en saga blot, da
jeg nu er gift, og ikke behøver at bade mere.
Under alle omstændigheder lykkes det frisøren at redde resterne.
Rie
og jeg havde jo lejet en spejderlejr i Bodum, som gæsterne kunne udnytte, hvis
de ønskede det. Det var der 14 der ønskede, så det var ikke så tovlig en idé
alligevel. Spejderlejeren bestod af
en barak med 4 værelser, 2 badeværelser og en stor fælles ”globe” Der
skulle jeg ud en tur, for at få nøglerne. Vi
havde også sørget for at der blev leveret morgenbrød Søndag morgen, så alt
tilbehøret skulle jeg også have afleveret.
Tilbehøret er sådan noget som kaffemaskine, kopper, knive, tallerkner,
kaffebønner, sukker, kakao, te osv. Bageren ville så sørge for det mere
spiselige, som friske rundstykker, smør, ost, syltetøj og rugbrød.
Jeg
fik ved samme lejlighed arrangeret at der blev tændt op i globen.
Og her må jeg nok fortælle lidt om globen.
Det er en meget stor rund bygning, hvor der i midten er placeret en håndfuld
kampesten. Oven på kampestenene står der en står rund metalskål, som nok er
omkring 2 meter i diameter. Denne skål fungerer som en bålplads, hvor røgen
kunne slippe ud af en konstruktion i loftet, som lignede noget i retningen af et
hul med tag ? jeg vil tro at der er ca. 6 meter op til det hul. Idéen med at få
tændt det bål, skal jeg nok fortælle mere om senere.
Faktum
er i hvert fald, at tiden hvor jeg skal til at klæde om nærmede sig. Jeg havde
regnet med at køre med min forlover, som jo som sagt ikke kom. Så det måtte
blive med en taxi. Den fik jeg bestilt til klokken 14,30
Selve den måde jeg fik tøjet på, tvivler jeg på vil have nogen
interesse, så vi hopper frem til at taxien kommer ca. 10 minutter for tidlig.
Men heller 10 minutter for tidlig end 10 minutter for sent.
Men alt i alt bevirker det at jeg står ved kirken klokken 14.25 sammen
med Lina og Nanette. Men jeg kan så give dem den sidste briefing omkring
kirkeprogrammet, og vores åbent hus arrangement.
Nu
er det bare at vente på at de andre møder op, hvilket jeg gør sammen med en
look ultra light.
Min
far kommer heldigvis i rigelig tid, så jeg kan nå at give ham instruktioner,
plus selvfølgelig en brystbuket og ikke mindst vores ringe.
Jeg står selvfølgelig og tager pænt mod gæsterne, og klokken nærmere sig
med hastige skridt klokken 15.00
Det er på dette tidspunkt ved at være sidste chance for at blive nervøs, men
den tanke må jeg opgive, da det ikke ser så godt ud, at stå og ryge i kirken.
Jeg vågnede først kl. 7.30, men det var også kun et par timer, jeg fik sovet. Min mor snakkede noget om morgen mad og det var det sidste jeg kunne tænke mig på det tidspunkt. Det var nu ikke fordi jeg var nervøs, jeg kunne bare ikke fatte at det var i dag, jeg skulle giftes. Min mor´s lejlighed ligger med udsigten over vandet. Jeg var næsten ved at falde i stave, for det var den skønneste solopgang. Bare vejret nu også ville holde resten af dagen. Mens jeg stod og nød solen, ringede jeg til Kenny, for at høre, hvad han har fundet ud af. Kenny havde valgt at hans far skulle være forlover og da Kenny allerede havde ringet til præsten, skulle jeg ikke tænke mere over dette problem.
Jeg
tog mig et dejligt skumbad, og lå der ekstra længe for at slappe lidt af.
Hoppede i et par bukser og en bluse med knapper. Jeg skulle jo til frisøren, og
så er et lidt dumt med en bluse der skal over hovedet. Kl. 9.30 tog vi så af
sted, min mor skulle også med, hun skulle også have hendes hår ordnet.
Vi
skulle først være ved frisøren kl 10.15, så vi havde lige tid til at sidde
lidt i centret. Jeg tror nok at der var flere folk som morede sig lidt. Jeg sad
på en bænk, med en pose fra Lilly, hvor mit slør var i og min mor gik og øvede
sig på at gå langsom.......hun skal nemlig føre mig op ad kirkegulvet. Ja det
har nok været et syn for guderne.
Kl.
12.10 kunne min mor og jeg tage afsked med vores frisør. Jeg havde fået at
vide, hvordan mit slør skulle sidde, så vi selv kunne sætte det på. Det
ville også være umuligt, at rende rundt med et langt slør, som slæber hen ad
gulvet. Jeg havde lidt svært ved at kende mig selv. Mit tøj og hår passede i
hver fald ikke sammen, det kan jeg roligt fortælle. Da vi kom hjem til min mor,
stod Gitti (min veninde) og ventede på os.
Vi
startede med at få et stykke brød. Jeg var stadigvæk ikke sulten, men jeg fik
dog lidt ned. Mine tanker var ved brudekjolen, som jeg skulle have på. Jeg
havde ikke meget ro til at sidde stille. Gitti hjalp dog meget min mor og mig
til at falde lidt til ro. Ikke fordi hun gjorde noget særligt, men det er bare
hendes rolige væsen, som smitter af på os. Mens de sad og spiste, tog jeg det
på, som jeg skulle have ind under kjolen. Jeg ville selv sminke mig selv, så
var jeg sikker på at det var sådan som jeg ville have det. Dog fik jeg råd og
vejledning fra min mor og Gitti. Jeg var klar over at kjolen skulle jeg have på,
så sent som muligt. Som jeg skrev før, så er der ikke meget plads oppe ved
min mor. Min chauffør skulle komme
kl. 14.30, og da det kun var en time til, måtte vi heller se at komme i gang
med at få mig i tøjet. Det gik nu meget smertefrit, selvom der var 4 lag jeg
skulle have på, og alt det over hovedet. J
For at fuldende det, så manglede vi bare sløret. Kunne det virkelig passe at
det var mig jeg så i spejlet ????
Min
chauffør Niels Jessen kom allerede 14.15, så jeg var glad ved at være færdig.
Nu kunne vi lige sidde og nyde en smøg, og fortælle ham om programmet. Han er
ikke så kendt i Aabenraa og omegn, så han ville gerne vide hvor langt væk
kirken lå. Vi havde jo masse af tid, for jeg måtte jo ikke komme før kl. 15,
og kirken ligger kun max. 10 minutter fra min mor. Lidt over 14.30 begyndte vi
alligevel at pakke sammen, for jeg skulle jo også ind i bilen, som ikke er så
let i en brudekjole. Min mor´s nabo og et par andre var også stødt til ned på
parkeringspladsen, for at se os. Der blev taget nogle billeder af bruden og
hendes chauffør. Jeg glemmer helt at fortælle hvad det var for en bil, jeg
skulle køre i. Det var en Bentley, som ikke findes ret mange af, da den er håndlavet.
Virkelig en bil, hvor man føler sig som en prinsesse. Det med at komme ind i
bilen, var nu ikke så let igen, men det gik dog ikke flere minutter.
J
Gitti tog min mor´s bil og kørte op i kirken, da min mor jo skulle med mig.
Som sagt er kirken ikke længere væk end 10 min. Og det endda hvis man skal
stoppe ved hvert lyskryds. Derfor havde vi også tid til at køre lidt rundt i
byen, inden min aftale oppe i kirken. Biler dyttede hvor vi kom hen, og jeg følte
mig lidt som Dronning Margrethe som sidder og vinker inde fra bilen.
Mærkeligt
var jeg slet ikke nervøs, og heller ikke da vi drejede op mod kirken, hvor jeg
lige kunne skimte Lina og Nanette (Kenny´s døtre) inde i våbenhuset. Lina og
Nanette havde en drøm om at være brudepiger, og den drøm skulle selvfølgelig
opfyldes, derfor stod de også ligeså pænt og ventede på mig og min mor. Da
jeg var ved at stod ud af bilen, begyndte kirkeklokker at kimer, og fra det øjeblik
begyndte jeg at blive nervøs. Mine ben, var som gele, og jeg tænkte hvordan
jeg kunne kom ind i bilen igen og bare forsvinde ud i den blå luft. Spørg mig
ikke hvordan jeg kom ind i kirken´s våbenhus, men ind kom jeg. Min brudebuket
fik jeg overrakt af Nanette. Buketten bestod af lakse-, mørkerøde- lyserøde
og brune små roser......meget smuk. Sammen med mine brudepiger, modtog Annette
(Præsten) og kirketjeneren os. Vi fik at vide, at 2 af vores gæster var lidt
forsinket, så min mor og jeg skulle gå ind i et lokale ved siden af. Heldigvis
kom de lige efter, så jeg skulle ikke blive mere nervøs. Mens Lina og Nanette
havde travlt med at rette mit slør og slæb, stod jeg og beundret et hjerte af
blade og med K+R i midten som gulvet var pyntet med. Nu var der ingen vej
tilbage, vi stod bare og ventede på at døren skulle gå op.
Præcis klokken 15.00 begynder klokkerne at ringe, og få sekunder efter bliver dørene åbnet, og min brud bliver ført af sin mor op af kirkegulvet. Her skal det indskydes, at hun så meget bedårende og smukt ud, og det gjorde min brud også. Endnu engang må jeg indskyde en bemærkning. Det med at hun blev ført af sin mor, skal tages helt bogstaveligt. Faktisk tror jeg at hendes mor gerne ville have tilbagelagt strækningen på det halve tid, og hvis det ikke ligefrem var fordi Rie holdt hendes mor igen, kunne vi have blevet færdige på den halve tid.
Rie og hendes mor på vej
op af gulvet
Døren gik op, og jeg så Kenny stod oppe ved alteret. Jeg havde tåre i øjnene og kiggede nok mest ned i gulvet, for ikke at stortude af synet af min familie og venner.........og for ikke at snakke om min elskede gom.
Ja det er rigtig, hvad Kenny skriver. Selvom min mor havde øvet sig ude i centret tidlige på dagen med at gå langsom, blev jeg nødt til at holde hende lidt igen. Var nu ligeså nervøs som hendes datter ? Hun klarede det nu meget flot, og jeg var stolt af, at hun gerne ville føre mig op af gulvet.
Jeg
må heller skrive lidt om pyntningen inde i kirken, for det har Kenny nok ikke
set. J
Min veninde ved at jeg elsker levende lys, så der var ved hver anden kirkebænk
et levende lys, og de andre bænker var der laksefarvet roser. Oppe ved alteret
stod 2 vaser også med laksefarvet roser.
Kenny og Rie ved alteret