Vores Bryllup !
Vi har valgt at skrive en
masse om vores bryllup, plus vi vil krydder teksten med billeder.
Det er dog sådan, at Rie og jeg hver for sig har skrevet en del af teksten. Derfor kan teksten ind i mellem godt virke en smule forvirrende. For at give jer
en rød tråd. Har Rie og jeg skrevet i hver sin farve. Rie skriver med denne
farve.
Kenny skriver med denne farve.
Fredag
den 27 oktober.
Hen
på eftermiddagen måtte jeg køre Rie hjem til hendes mor. Det er jo en
tradition at man ikke må se hinanden før brylluppet. Og da vi forsøgte at
holde alle traditioner i hævd, måtte vi jo også tage denne med. Måske var
det ikke nogen ringe idé, da jeg kan forstille mig, at Rie og hendes mor ville
stresse hinanden op, og de ville nok overfalde mig, hvis jeg var i nærheden
:-)
Lina
var i øvrig kommet hjem fra sin skole tidligere på dagen, så jeg var jo ikke
helt alene, om ikke andet ville Nanette støde til senere. (Lina er min yngste
datter, og Nanette er min ældste datter.)
Lina
og jeg tog ud på Knapp for at aflevere bordkortene og tændstikæskerne. Her er
det nok passende at fortælle lidt om bordkortene. For det første var det ikke
rigtige bordkort, bordbog er nok en mere korrekt beskrivelse af dem. På
forsiden stod der gæsten´s navn plus der var et billede af Rie og mig. Det
stemmer selvfølgelig meget godt overens med hvordan et bordkort så ud. Det
skal siges at forsiden var en del af et omslag, hvor det intet stod på
indersiden.
Så jeg vil fortælle om hæftet side vis.
Side 1 var en velkomstsang, som kørte på melodien ”det var en Lørdag
aften”.
Side 2 var en menú, hvor man kunne læse om maden og vinene.
Side 3 var en tegning over salen, hvor man kunne se hvem der sad hvor.
Side 4-5-6-7-8-9 var en beskrivelse af hver eneste gæst,
men tilhørsforhold til brud/gom. Delt op bordvis, så man nemt kunne
finde ud af hvem en person ved et andet bord var. De af vores gæster der havde
hjemmesider, fik selvfølgelig deres URL i beskrivelsen også.
Side 10 var en beskrivelse af Musikkerne
Morten og Lasse.
Side 11 var om Knapp. Og Side 12 var en velbekommen sang.
Jeg
havde desværre fået at vide, at min forlover var syg. Så jeg ringede til ham,
og spurgte til hvordan det gik. Han kunne fortælle at jeg ikke kunne regne med
ham, da han skulle på sygehuset Søndag morgen, hvor han skulle opereres. Det
er med blandet følelser at man modtager en besked om at ens bedste ven, ikke
kan komme. Og jeg må nok indrømme at tanken strejfet mig, at vi skulle udsætte
brylluppet. Jeg var selvfølgelig godt klar over at det ville være urealistisk,
men mange tanker fare igennem ens hoved, i sådan en situation. (”indskudt bemærkning”
opreationen blev aflyst på sygehuset, og han er begyndt at få det bedre)
Lina
tog ned for at hente Nanette ved bussen, og de tog ud og spise på den mongolske
restaurant, så dem så jeg ikke noget til de næste par timer.
I
løbet af aften, begyndte det at banke så underligt på døren ?
Jeg var godt klar over at der måtte være en grund til at folk brugte en
hammer til det formål, så jeg sad tålmodig og ventede så lang tid som
muligt, før jeg åbnede døren.
Der stod jo en håndfuld mennesker uden for døren, som var ved at banke
en æresport op. Jeg skulle jo tilpasse at åbne døren så sent som muligt, og
ikke så sent at jeg risikeret at de nåede at smutte før jeg fik dem budt ind.
Selvfølgelig fik jeg åbnet døren for tidligt J
men bød dem dog ind til en kop øl alligevel.
Hvilket de også gjorde da de var færdige med deres forhavende. Mere præcis
kan jeg da fortælle at det var Rie´s bror Thorkild og han´s samleverske Else
plus Thorkild´s datter Jannie og hendes ven Murat, der var kommet på
(uanmeldt) besøg. Jeg tror nok at jeg burde fortælle, at Rie´s mor Frieda var
sponsor i det fortagende, men hun var selvfølgelig ikke med, da hun havde en
datter at passe :-)
Inden kenny kørte mig hjem til min mor, fik vi besøg af min arbejdskollega, der kom med en lille ting til vores bryllup. Vi bød selvfølgelig på kaffe, selvom vi egentlig ikke havde tid til at sidde og ikke gøre noget. Min arbejdskollega blev her ca. 1 time. Kenny og Lina tog ned på Knapp med vores bordkort. Det var godt at jeg ikke havde tid til at tage med derned, da bordene allerede var klar.....jeg måtte jo ikke se hvilken blomster de havde pyntet op med. Mens de var væk, fik jeg et bad, for at stresse lidt af. Bagefter fik jeg pakket, det som jeg skulle have med hjem til min mor, man skulle tro, at jeg skulle være der i 14 dage. Kenny og jeg havde også pakket en kuffert med skiftetøj, som skulle ud på det sted, hvor vi skulle sove. Kufferten tog Knapp sig af, og sørgede for at den kom på det rette sted. Kenny kørte mig jo hjem til min mor, hvor jeg skulle overnatte. Jeg var faktisk glad for at komme væk der hjemmefra, det var for stresset at være herhjemme. :-)
Min mor og jeg startede med at få en dejlig middag, hvor jeg nævnte at jeg gerne ville prøve kjolen, for at se om alt nu sad som det skulle. Min mor var ikke særlig begejstret for ideen, og prøvede at snakke mig fra det. Jeg tror hun vaskede hænderne 3 gange, inden kjolen var i hændes hænder. Hun mente heller ikke at det var nødvendigt at jeg fik mine underskørter på......hvordan kan man se om kjolen passer, hvis man ikke har dem på ????????? Jeg fik min vilje, men brudesløret skulle jeg i hver fald ikke have på, der satte hun grænsen !! Nu er jeg den mindste af mine søsken, og jeg plejer at få det som jeg ønsker....så det endte med at jeg stod som en brud med slør og det hele på. Min mor bor i en lille lejlighed, så da jeg stod fuld påklædt, var der ikke meget plads i stuen. Hvordan skulle det så ikke gå næste dag, hvor min veninde også skulle være der ?
Om aften brugte jeg tiden til at kigge på et digt, som jeg ville læse op for Kenny, når min sang til ham var sunget. Jeg fik lakeret mine negle og et par andre småting. Jeg snakkede også et par gange med Kenny i telefonen. Jeg skulle jo vide hvordan det stod til med hans forlover. Sent på aften, fik vi så afgørelsen.......han kunne ikke komme. Mange tanker farer igennem ens hoved, hvem skal nu være Kenny´s forlover ? Kenny ville gerne sove på det, inden han tog en beslutning. Jeg ved ikke om Kenny fik sovet, men hvis jeg kender ham ret, skal der mere til, at ødelægge hans nattesøvn. Jeg tilgengæld var ikke faldet i søvn, da klokken passeret 4.00. Hver gang jeg slukkede lyste, var mit hoved fyldt med tanker. Min mor gik ellers i seng kl. 22.30, da hun var træt......så det var en meget lang nat